Sejlads

Fiberliner til sejlads og fiberliner til din båd

Mangler du tovværk eller fiberliner til din båd? Køb tovværk og reb til alle formål til inden for sejlads og søfart her. Nordic Rope har reb, tovværk og trosser til din båd fra topproducenten LIROS og vores egenudviklede Dyneema liner, som vi tilpasser den enkelte kunde. Vi har tovværk både til dig, der sejler tursejlads og dig, der sejler kapsejlads.

Hvad skal du overveje, når du køber tovværk og fiberliner til din båd?

Når du skal købe tov til din båd, skal du overveje funktion, kvalitet og ambitionsniveau. Er du til tursejlads eller kapsejlads, er der stor forskel på, hvilke liner du skal vælge til båden. Har du høje ambitioner for din sejlads og spritnye sejl i god kvalitet, skal du også gå efter tovværk til fald og skøde i den bedste kvalitet for at matche udstyret og udnytte dit potentiale.

Hvilken type fiberline skal du vælge?

Du skal se på tovets brudstyrke, elasticitet, forlængelse, vægt, slidstyrke og modstandsdygtighed, når du vælge liner til båden, og du skal vælge efter funktion. For de fleste fritidssejlere er et allround tov fint til fald og skøde. Det kan fx være et LIROS Regatta eller LIROS Racer til storfald, genuafald og spilerfald.

Dyneema fiberliner har en ekstrem høj brudstyrke og minimal forlængelse ved belastning, samtidig vejer den ikke ret meget og er yderst holdbar.  Jo højere procentdelen af Dyneema fibre er i et reb, jo bedre og jo stærkere er rebet.

Vedligehold af tovværk til sejlads

  • Kontroller dit tovværk jævnligt
  • Husk at takle alt tovværk i enderne
  • Spul jævnligt dine reb med rent vand, så du får salt og skidt af
  • Udsæt ikke tovet for høj varme
  • Efter sæsonen: Skyl og vask tovet med rent vand (eventuelt i vaskemaskine)
  • Gennemse tovet for skader og slid – sørg for at få det repareret
  • Hæng tovet op i et tørt og køligt rum vinteren over

Kæmpestort udvalg af tovværk og reb

Vi har alt det tovværk, du har brug for på din båd – og et kæmpestort udvalg indenfor alle typer reb og liner både til kapsejlads og tursejlads:

Storfald, genuafald, spilerfald, dirk, spiler lift, spiler nedhal, genuaskøde, spiler/skøde fald, fald, storskøde, backstag/runner, Cunningham, udhal, kicktalje, lift, fortøjningsliner, ankerliner.

Har du spørgsmål til valg af tovværk til din båd?

Vi rådgiver og vejleder om det bedste valg til netop dit behov. Tag fat i Gert Ottesen nu på 40 53 60 53 eller info@nordicrope.com

Hvilken type fiber skal du bruge til dit behov?