Klatring

Klatrereb til klatring og sportsklatring

Klatrereb skal være lette, men stærke. Når du skal vælge reb til klatring, afhænger dit valg selvfølgelig af, hvad rebet skal bruges til. Du kan få dynamiske eller statiske klatrereb og reb med og uden imprægnering til ude eller inde. Statiske klatrereb er ikke til klatring, men til rapelling, svævebaner og lignende.
Rebene findes i forskellige størrelser – længde, diameter og vægt. Alle vores klatrereb er CE certificeret og certificeret i henhold til EN 892.

Bestil dit reb eller tovværk nu.
Ring på 40 53 60 53

Et dynamisk klatrereb til klatring

Du skal bruge et dynamisk klatrereb til at klatre med.  Det er et elastisk reb, som strækker sig under belastning og absorberer en del af den kraft, der opstår ved et fald – det giver en blødere opbremsning. Et dynamisk klatrereb kan give sig op til 10 % af sin længde.

Klatrerebets kerne er lavet af nylon og skal udgøre mindst 50 % af rebets vægt. Udenpå har du fletningen, som beskytter kernen mod slid og skader. Du skal altså se på begge rebets lag, når du vurderer dets slidstyrke og levetid.

Dynamiske klatrereb findes i mange typer, tykkelser og prisniveauer og i enkelt reb, tvillingereb og halvreb. Jo tykkere og jo mere slidstærkt klatrerebet er, jo tungere og mere uhåndterligt er det også.

Til klatring på væg, sportsklatring og traditionel klatring, vil det være oplagt at vælge et helreb på 9,5-10,5 mm. som fx Liros Rock – et traditionelt, dynamisk enkeltreb på 10, 2 mm. der vejer 6,5 kg. som ledes gennem rebbremse og sikringer.

 

Til den erfarne og mere ekstreme klatrer, kan et tyndere reb som Liros Sky Duo være oplagt. Det er 8,6 mm og vejer kun 4,8 kg.

 

Hvor tykt skal dit klatrereb være?

Går du efter et reb med høj slidstyrke på ydersiden, skal du købe et reb, hvor fletningen udgør en større del. Klatrereb med en kraftig yderfletning er gode til toprebsklatring, som slider på ydersiden. Det kan fx være Liros Wall med en ekstrem slidstærk mantel, der er udviklet netop til topklatring.

Er du begynder og regner med at få mange fald, kommer du til at belaste rebets dynamiske egenskaber mere og skal købe et reb med større kerne.

Hvor langt skal dit reb være?

Skal du bruge rebet til vægklatring, er 40 meter passende. Det er også den længde, der passer til kortere klatreruter på mindre end 15 meter. Køber du rebet udelukkende for at klatre udendørs, skal du gå efter et reb på 60 meter, og skal du sydpå til de mere avancerede klatreruter på op til 30 meter, har du brug for et klatrereb på 70-80 meter.

Skal du købe et imprægneret reb?

Du kan få dynamiske klatrereb til både indendørs og udendørs klatring – med og uden vandafvisende imprægnering. Imprægneringen gør først og fremmest rebet vandresistent. Det er især nødvendigt, hvis du klatrer alpin- og isklatring. Her udsættes rebet for vand og is og kan blive vådt og tungt eller endda fryse og blive stift og svært at arbejde med.

Skal du have rebet med ud i naturen, anbefaler vi altid, at du vælger et imprægneret klatrereb. Imprægneringen gør det smudsafvisende og glattere at arbejde med. Du undgår ikke snavs og vand udenfor, og imprægnering beskytter rebet og forlænger dets levetid.

Skal du bruge dit reb indenfor til træning eller udelukkende til klippeklatring, behøver det ikke blive imprægneret.

Vær opmærksom på, at et mere glat reb glider hurtigere igennem en bremse og derfor kræver mere af sikringspersonen.

Klatrerebets holdbarhed

Et reb, der ikke bruges overhovedet og opbevares korrekt, holder omkring 10 år. Bruger du dit reb et par gange om året, holder det cirka 5-7 år, og bruger du det nogle gange om ugen, bør du skifte det efter et års tid.

Et statisk klatrereb

Det statiske klatrereb giver sig ikke og må aldrig benyttes til klatring, men er i stedet beregnet til rapelling – og svævebaner og lignende.

Klik her og bestil et datablad med tekniske specifikationer på dit konkrete produktønske. Find dit produkt i kataloget og bestil et datablad her eller ring og få en snak om dine ønsker på telefon 7020 0720.