Specialfremstillet tovværk og liner til militære formål
Nordic Rope er specialister i skræddersyede og specialfremstillede produkter til militær og søværn.
Vi udvikler tovværk, stropper og liner til brug for det danske militær alle steder i verden – og dermed til vidt forskellige klimaforhold – og til mange forskellige formål, både på vandet, i luften og på landjorden
Vi har designet trækstropper til biler og kampvogne, winchliner og løftestropper i Dyneema. Det skal være liner, som kan modstå et højt træk fx ved bugsering af køretøjer eller løft.
Derfor er Dyneema tovværk og løftestropper det bedste valg til tunge løft
Dyneema liner har en ekstrem høj brudstyrke og minimal forlængelse ved belastning. Den vejer meget lidt i forhold til sin styrke og er yderst holdbar. Oftest konstrueres tovværk og liner med en kerne af Dyneema fibre og en yderfletning af fx polyester.
Gjorder til seler og løftestropper til alle formål
Vi specialudvikler gjorder (flade vævede bånd) efter militærets krav til løftestropper og seler og bælter.
Gjorderne udføres med webbing i størrelser mellem 10 og 150 mm. med forskellig brudstyrke afhængig af den opgave, de skal løse. Den bedste brudstyrke opnås ved at benytte Dyneema fibre i fremstillingen. Den har en styrke, der svarer til stålwire. Gjorderne certificerer vi i forhold til de krav, der er til din opgave. De er af High Tenacity fiber og er UV-behandlet. Du kan få gjorder i både flad og rørformet webbing.
Vi beregner hvilke dimensioner og styrker du har brug for
Tag fat i os for en snak. Vores tekniske afdeling hjælper med at beregne dine behov i forhold til dimension, længde m.m. Tag fat i Gert Ottesen på 40 53 60 53 eller info@nordicrope.com
Find et kæmpe udvalg af tovværk til alle formål i kataloget fra LIROS. Og husk vi specialudvikler gerne tovværk, der matcher din opgave helt perfekt.